top of page

Tilbageblik

Den gamle skole var den første skole i Gadstrup.

Fra 1741 til 1915 var der skole, samt bolig for læreren. I 1915 blev nemlig den skole, som vi kender i dag Gadstrup skole bygget. Der, der i dag er SFO’en var faktisk skolen helt tilbage i 1915, men der blev bygget flere lokaler, faglokaler og et par fællesrum. Turkis stue var faktisk en lærebolig og den grønne stue, ved siden af salen, var også en lærebolig. SFO’ens idrætsal var dengang den gamle gymnastiksal, som blev brugt i idrætstimerne.

Bagved gymnastiksalen lå der 2 klasselokaler, som lå ud til skolegården og boldbanen.

 

I 1937 kom der en ny skolelov, der lød, at børnene fremover skulle have undervisning i sløjd, husgerning (hjemkundskab) og engelsk. Derfor måtte skolen udvides med et ekstra klasselokale, en sløjdsal, et skolekøkken samt bad- og omklædningsrum i tilslutningen af gymnastiksalen.

I 1940 blev de nye lokaler indviet i overværelse af den daværende undervisningsminister, Jørgen Jørgensen, Lejre. Samtidig blev Viby Skole udvidet, så de to skoler skulle ialt fremskaffe 280.000 kr. for at få råd til de nye lokaler.

 

I 1940 var der 100 elever og 4 lærere, men de næste 22 år kom der i stigende grad flere. I 1964 blev der bygget en 2-etagers undervisningsfløj, i forlængelse af den oprindelige ”røde” skolebygning. I 1967 var der behov for endnu en udvidelse.

 

I 1971 blev der bygget ialt nye 12 klasselokaler omkring fællesrum A. Indtil 1974 var skolen en 7-klasset skole, hvorefter eleverne flyttedes til Peder Syv Skolen i Viby, såfremt de ønskede at få en realeksamen eller nogle skoleår i den eksamensfri afdeling, der stadig var frivillig.

 

I 1975 blev der indført 9 års obligatorisk udelt skolegang; med det var ligeledes muligt også få et 10. skoleår for de elever, der ønskede endnu et år i de kendte omgivelser.

 

I 1978 blev der indviet 12 nye undervisningslokaler omkring ”abeburet” og skolen, der på et tidspunkt var en fuldt tresporet skole med omkring 625 elever, så endelig ud til at være færdigudbygget.

 

I 1985 gik Gadstrup Skole ind i IT-alderen. Der blev anskaffet 8-10 elevmaskiner.

 

I 1981 vandt et hold fra 6.-7. årgang i landsmesterskaberne i skolefodbold.

 

I 1980’erne var der masser af temauger, fx ”Den franske uge” eller Kina-ugen. Der var også en uge, hvor der var mange, der var blevet smittet af lus, så skolen var nødt til holde lukket i 2 dage, fordi alle skulle tjekkes for lus.

 

skrevet af: Marcos 9.a, Peter, 8.y, Mikkel 7.x, Jonas 6.x og Emilio 6.x 2015

Kilde: http://www.ramsoelokal.dk/SiteResources/data/MediaArchive/Publikationer/Gadstrup%20Skole%20-%2090%20%C3%A5r.pdf

bottom of page