Gadstrup Skoles 100 års jubilæum

Den københavnske folkeskole var i årene omkring 1900 organiseret efter skoleloven fra 1814 og en række senere bestemmelser. Der var skolepligt for børn mellem 7 og 14 år. De kunne dog starte i skole allerede som 6-årige. Når eleverne blev konfirmeret som 14-årige, var de klar til at få en læreplads eller komme ud at tjene.

 

Folkeskolen i København bestod af friskoler, også kaldt gratisskoler, og betalingsskoler. Betalingsskolerne blev afskaffet i 1915, hvor al undervisning i kommunens skoler blev gratis.

 

Fra sidst i 1800-tallet kom der i stigende grad fokus på de københavnske skoleelevers sundhedstilstand. Der blev indført brusebade på skolerne, så samtlige elever kunne få et bad hver 14. dag. Dermed sikrede man, at de overhovedet blev vasket. I de fleste hjem var der kun indlagt koldt vand i køkkenet og megen vasken blev det ikke til der.

Opmærksomheden på elevernes sundhedstilstand førte også til, at de fattigste friskoleelever fik gratis mad om vinteren og at skolelægeordningen blev indført.

 

Skole, arbejde og disciplin

 

Den daglige undervisning var organiseret anderledes end i dag, lige fra den måde lærerne underviste på, til den måde eleverne skulle opføre sig på både i og uden for klasseværelset. Fx skulle eleverne rejse sig når læren kom ind i klassen. Der var meget mere respekt og disciplin. Elevernes påklædning var mere formelt.

 

I skolen var eleverne delt i et formiddagshold, der gik i skole fra kl. 8-13, og et eftermiddagshold, der gik i skole fra kl. 13-18. De tidspunkter eleverne ikke gik i skole, var de for det meste ude at arbejde.

 

For 100 år siden var det almindeligt, at børnene hjalp til i landbruget. Allerede fra de var omkring 5 år gamle, fik de opgaver, som de skulle passe. Drengene hjalp mændene med at høste , så og passe gårdens dyr. Pigerne hjalp kvinderne med at vaske tøj, lave mad, bage brød og spinde uld. Om efteråret, når kartoflerne skulle høstes, fik de fri i en uge. Dengang hed ferien kartoffel-ferien. I dag hedder den efterårsferien.

 

I de store byer var det især børn fra arbejdsfamilier, der arbejdede. Danmark var ved at blive et industriland. Folk fra landet flyttede til byerne for at søge arbejde på fabrikkerne. Lønnen var dårlig, så mange børn måtte også arbejde. Ellers var der ikke penge nok til mad, tøj og husleje.

 

Der var mange forskellige slags arbejde for børn. De kunne arbejde hjemme med at lave ting for andre folk. De kunne også komme på fabrik. Drengene kunne desuden arbejde som mælkedreng eller bybud, og pigerne kunne passe børn, gøre rent eller vaske tøj for andre.

 

På nogle skoler gik eleverne kun i skole hver anden dag. Eleverne gik i skole fra mandag til lørdag. Herved gik de mindste fx i skole mandag, tirsdag og onsdag. Hvor de ældste elever gik i skole torsdag, fredag og lørdag. Grunden til at eleverne ikke gik i skole hver dag, var både fordi at skolen ikke kunne rumme så mange børn på en gang. Men der var heller ikke lærere nok.

 

Fag og undervisning

 

Drenge og piger var som nævnt i ”Den kønsopdelte skole” adskilt både i timerne og i frikvartererne. Undervisningen bestod blandt andet af anskuelsesundervisning, hvor eleverne skulle beskrive, hvad de så på særlige plancher, der viste scener fra hverdagslivet i Danmark, billeder fra andre lande, fra bibelhistorien osv. Også genfortælling var almindelig brugt i undervisningen. Desuden blev der brugt meget tid på at overhøre eleverne især i salmevers og bibeltekster, som de skulle kunne udenad.

 

I karakterbogen, der fulgte eleverne gennem det meste af skoletiden, og som forældrene skulle underskrive, blev deres karakterer i de forskellige fag, deres opførsel og flid skrevet ned.

 

I 1900-tallet kom der nye fag som sløjd, fysik, matematik og sprog. Pigerne fik håndgerning og gymnastik, så de kunne forberede deres fremtid som tjenestepiger og husmødre.

 

Loven har ændret sig
 

I en bestemmelse om den københavnske skole fra 1844 findes det overordnede formål med undervisningen. Her står, at den bør rette sig mod, ”at børnene ved deres sjæls- og legemskræfters rigtige udvikling kunne dannes til gudfrygtige, forstandige og retsindige mennesker og borgere, og til den ende tillige hindres fra lediggang og laster, vænnes til sædelighed og orden og anføres til kundskaber og færdigheder, som er nødvendige for mennesket og borgeren.”

 

Skolens formål var altså at undervise og opdrage børnene, så de blev gode samfundsborgere. Konfirmationen indgik i opnåelsen af dette mål. Den var døren til voksenlivet, da man skulle være konfirmeret for at få en læreplads eller komme ud at tjene. Så en af skolens vigtigste opgaver var at sikre, at eleverne fik de grundlæggende færdigheder, der gjorde dem i stand til at modtage konfirmationsundervisningen.

 

Folkeskolens formålsparagraf lyder i dag således ”Folkeskolens skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelser og give dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, give dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skrevet af: Josefine 9.b, Kristian 8.x, Mathias A 7.y og Katrine 6.y 2015

http://www.dr.dk/skole/Historie/100_aars_barndom/100_aars_barndom.htm